BØGER

Forhandling

forhandling_ny-jpg-42931-96x150-ecaf989bc2439463519b7e4b7f553b09

Af Keld Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau
Bogens emne er forhandlingsteknik i forbindelse med køb og salg. Hermed er bogens målgruppe først og fremmest afgrænset til personer, der professionelt arbejder med denne type forhandlinger.

Beskrivelse
Begge forfattere har udgivet flere titler indenfor emnerne: forhandlingsteknik og samarbejde. Keld Jensen underviser på internationale MBA-programmer og arbejder ligesom Iwar Unt indenfor virksomhedsrådgivning. Bogens overordnede holdning er, at man når længst i forhandlinger ved samarbejde og “partnerskab”. Bogens formål er at formidle praktisk viden om forhandlingsforløbet og give redskaber og spørgsmål til overvejelse omkring strategier for såvel sælger som køber. Sprog og niveau er, så alle indenfor dette arbejdsfelt vil kunne være med.

Sammenligning
Forhandlingsteknik, 2006 har samme emne og holdning og forfattere. Den er kommet i serien Kort til viden og derfor ikke nær så grundig som den nye titel. Desuden findes igen af samme forfattere Forhandlingsteknik, 1998, som har en anden opbygning og heller ikke går så dybt i forhandlingsprocessen som den nye, men stadig med samme holdning om samarbejde og partnerskab frem for en vinder/taber relation.

Konklusion
Bogen lykkes fint med at formidle, hvilke mekanismer der træder i funktion i forbindelse med forhandling om køb og salg. Giver gode værktøjer og strategier til såvel køber som sælger. Den har bud både til nybegynderen som den garvede forhandler, der skal ud i en vanskelig runde.

Ellen Lind Jensen