Dansk
English
I bogen gennemgår Keld Jensen først forhandlingen set fra køberens synspunkt, den rolle du befinder dig i, når du vil købe noget eller skal bedømme forslag fra andre mennesker. Dernæst behandles sælgerrollen, som er de situationer, hvor du forsøger at overbevise andre om dine ideer. Ved at forstå både køber- og sælgerrollen bliver du som forhandler bedre til at se begge sider i en given forhandlingssituation. Dermed vil du blive bedre til at styre forhandlingen, og du ender ikke som enten en naiv eller en grådig forhandler. I bogens sidste del får du gode råd til forhandlingen.
"Forhandlingsteknik er alt for beskeden en titel til en bog, der frem for at repetere gammel lærdom sætter en ny type forhandling på dagsordenen." Erhvervsavisen